Om Sejers Konditori

Kvalitet, innovation, service og respekt for det gamle bagerhåndværk. Det var nøgleordene for os, da vi overtog Sejers Konditori 1. juni 2007. Og det er stadig det som dominerer ånden i butikken og smagen af produkterne.

Vores Kunder kvitterer med konstruktiv kritik, masser af rosende ord og stor tålmodighed, når de står i kø foran butikken lørdag og søndag morgen.

Vi har i Sejers Konditori på blot 5 år etableret os som et af Danmarks bedste bagerier og vundet 3 guldmedaljer, 1 sølvmedalje og 1 bronzemedalje ved den prestigefyldte konkurrence Danmarks Bedste Brød & Kager.

Visionen er at vinde flere medaljer og hver dag bage brød og kager, der frister vores kunders smagsløg og pirrer deres nysgerrighed.

Vores kunder skal med rette forvente noget ud over det sædvanlige hos Sejers Konditori – for det gør vi og vores medarbejdere nemlig selv!